What are you looking for?

CCIT søger en Salgskoordinator

Vi har rivende travlt, og søger derfor endnu en kollega, til vores kontor i Albertslund. Kan du have mange bolde i luften uden at miste overblikket, og er struktur og orden en del af din værktøjskasse, så er du måske vores nye salgskoordinator.

Som salgskoordinator arbejder du tæt sammen med vores sælgere og ledelse, du har overblikket over salgsprocessen og har daglig kontakt til vores kunder og leverandører.

Dine primære arbejdsopgaver omfatter:

  • Ordreoprettelse og salgssupport med ansvar for salgsopfølgning.
  • Salgsbackup, herunder ansvar for planlægning af logistik og vareindkøb.
  • Arrangere og deltage i kundearrangementer, seminarer m.m.
  • Vedligeholdelse af kunde- og kontraktdatabaser.
  • Deltage i tilbudsgivning og skrivning, samt udbudsbesvarelser.
  • Marketingaktiviteter, direkte mail, nyhedsbreve, LinkedIn-opdateringer
  • Interne processer, aktivitetsplaner, projektplaner

Du vil blive en del af CCIT’s Enterprise team, hvor du arbejder tæt sammen med 8 gode kollegaer om at servicere vores kunder og supportere salg og marketing.

Egenskaber

Du er udpræget team-player, du er serviceorienteret og dedikeret. Du er den positive og meget engagerede kollega, der er medvirkende til at skabe et godt samarbejde i afdelingen. Du er altid klar til at give dine kollegaer en hjælpende hånd. Du er proaktiv og effektiv og har en professionel tilgang til jobbet. Du har erfaring fra lignende stilling, hvor du har siddet i en koordinerende rolle, hvor du har haft rigtig mange bolde i luften på én gang.

Du tilbydes

Hverdagen på kontoret byder på et bredt samarbejde og et godt fællesskab, der er præget af en positiv og professionel tilgang til kunder og kollegaer. Du bliver en del af en afdeling, hvor vi har en uformel omgangstone, godt samarbejde og er gode til at sparre.

Du får en fornuftig lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer med pensionsordning og sundhedsforsikring.

Hvis du stadig er interesseret, så er vi også! Send straks din ansøgning og CV til job@ccit.dk og har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Tonny Olsen på 2988 6600 eller to@ccit.dk

Om CCIT

CCIT A/S er en IT-virksomhed, som leverer IT services og dokumenthåndterings løsninger, til offentlige og private virksomheder. Vores Enterprise team er specialister indenfor datacentre, servere, virtualisering, storage, backup og cloud.

Se mere på ccit.dk

Cookie
Fortæl os, at du accepterer cookies.
Vi bruger cookies for at give dig den bedste online oplevelse. Fortæl os venligst, hvis du er enig med vores Privacy policy.
Back Top