What are you looking for?

Hvorfor få foretaget et sikkerhedstjek af jeres it-miljø?

Et moderne it-miljø består af mange afhængigheder: servere, netværk, cloud-tjenester, brugere og adgangsroller. Når teknologien løbende ændrer sig, og nye systemer bliver koblet på, opstår der nemt blinde vinkler i sikkerheden.
Det kan være alt fra en gammel server, der ikke længere modtager opdateringer, et netværk der aldrig er blevet opdelt korrekt, eller en tidligere medarbejder der stadig har aktive rettigheder i Active Directory eller Microsoft 365.

Det er ofte netop disse små oversete områder, der skaber de største udfordringer, både for driften og for it-sikkerheden.
Med et systematisk sikkerhedstjek får I en samlet rapport, der giver jer overblik over styrker, svagheder og konkrete anbefalinger. Dermed ved I præcist, hvor I bør sætte ind først, og hvordan I bedst styrker sikkerheden i jeres organisation.

It-infrastrukturanalyse

Få et detaljeret overblik over jeres it-infrastruktur, servere, netværk, adgangsstyring og det generelle sikkerhedsniveau.
Analysen giver et samlet billede af styrker, svagheder og konkrete forbedringsmuligheder, så I kan prioritere de områder, der har størst betydning for drift og sikkerhed.

Active Directory sikkerhedsgennemgang

Vi gennemgår jeres Active Directory (AD) for fejlkonfigurationer og sårbarheder herunder rettigheder, gamle konti, trusts, policies og roller.
Gennemgangen resulterer i en tydelig rapport med anbefalinger til, hvordan I kan styrke jeres identitets- og adgangsstyring på tværs af organisationen.

Microsoft 365 sikkerhedsanalyse

Vi analyserer sikkerheden i jeres Microsoft 365-opsætning: MFA, Conditional Access, e-mailbeskyttelse, delingsindstillinger, compliance og identitetskontrol.
Analysen giver jer et klart overblik over jeres nuværende sikkerhedsniveau og en prioriteret liste med anbefalinger, så I kan forbedre beskyttelsen af brugere og data.

Hvorfor en analyse af jeres IT-infrastruktur?

En it-infrastruktur handler ikke kun om sikkerhed. Den skal også være stabil, veldokumenteret og kunne følge med virksomhedens udvikling.
I mange organisationer vokser miljøet gradvist: en ældre server, der stadig er i drift, et netværk der aldrig er blevet opdelt, eller backup-løsninger som ikke er afprøvet i praksis. Det gør det svært at have det fulde overblik og kan skabe både driftsudfordringer og sikkerhedsrisici.

Hvad gennemgår vi?

  • Servere, storage-miljøer og virtualiseringsplatforme

  • Netværk, segmentering og firewall-opsætning

  • Backup-strategi og gendannelsesprocedurer

  • Drifts- og sikkerhedsprocesser på tværs af miljøet

  • Dokumentation, sammenhæng og afhængigheder i infrastrukturen

Hvad får I i rapporten?

  • En samlet vurdering af jeres it-infrastruktur: hvor fungerer den godt, og hvor ligger svaghederne

  • Konkrete anbefalinger til forbedring af drift, stabilitet og sikkerhed

  • Prioritering af tiltag, så I ved præcis, hvor I opnår størst effekt først

Opfølgning og gennemgang

Når analysen er afsluttet, gennemgår vi resultaterne sammen med jer. Punkt for punkt forklarer vi, hvad fundene betyder i praksis, og hvordan anbefalingerne bedst implementeres i jeres miljø. Målet er ikke blot en rapport, men at give jer det nødvendige overblik til at træffe de rigtige beslutninger for jeres it-infrastruktur og næste skridt i udviklingen.

Hvorfor bør I få gennemgået jeres AD?

Active Directory er fundamentet for jeres adgangsstyring og dermed en central del af både drift og sikkerhed. Hvis der opstår fejl eller svagheder i AD, som fx for brede administratorrettigheder, inaktive brugerkonti eller uhensigtsmæssige policies, kan det give en potentiel angriber adgang til hele miljøet.
Derfor er en regelmæssig gennemgang afgørende for at sikre, at jeres identitets- og adgangsstruktur er korrekt konfigureret og i overensstemmelse med gældende sikkerhedsprincipper.

Hvad gennemgår vi?

  • Rettigheder, roller og privilegier

  • Group Policies, password-indstillinger og trusts

  • Uaktuelle brugere, gamle konti og objekter der ikke længere anvendes

  • AD-konfigurationer vurderet op imod anbefalede best practices og relevante sikkerhedsstandarder

Hvad indeholder rapporten?

  • Et klart overblik over jeres AD’s samlede sikkerhedsstatus

  • Identificerede risici med prioriterede og handlingsorienterede anbefalinger

  • Et kort executive summary målrettet ledelsen, så resultater og næste skridt er lette at formidle

Opfølgning og gennemgang

Når analysen er afsluttet, gennemgår vi rapporten sammen med jer. Vi gennemgår hvert fund, forklarer konsekvenserne og rådgiver om, hvordan forbedringer bedst kan implementeres i jeres miljø. Formålet er, at I ikke blot modtager en rapport, men får en dybdegående forståelse af jeres AD-struktur og et solidt grundlag for at styrke sikkerheden fremadrettet.

Hvorfor bør I få gennemgået jeres M365-miljø?

Microsoft 365 er den centrale platform for identitet, samarbejde og datalagring i de fleste organisationer. Netop derfor er det også et af de mest udsatte områder, når det gælder misbrug af konti, fejlkonfigurationer og brud på databeskyttelsen.
Manglende policies, forkert opsatte sikkerhedsindstillinger eller uhensigtsmæssige delingsmuligheder kan hurtigt føre til datalæk, tab af kontrol og manglende compliance.

En regelmæssig gennemgang sikrer, at jeres miljø er korrekt konfigureret og understøtter virksomhedens sikkerhedsniveau og regulatoriske krav.

Hvad gennemgår vi?

    • Overordnede tenant-indstillinger, sikkerhedspolitikker og konfigurationsniveau

    • MFA, Conditional Access, login-politikker og andre mekanismer til identitetsbeskyttelse

    • Roller, rettigheder, licenser og ekstern deling

    • Sammenligning mod gældende best practices og relevante standarder, såsom CIS, ISO 27001 og GDPR

(Gennemgangen tilpasses jeres licensniveau. Funktioner som Conditional Access kræver eksempelvis Entra ID Premium.)

Hvad får I i rapporten?

  • Et samlet scorecard over jeres M365-sikkerhed og efterlevelse af relevante krav
    • Prioriterede anbefalinger baseret på fund, risici og forretningsmæssig betydning

    • Et tydeligt ledelsesresume, der gør det let at formidle resultater og næste skridt

Opfølgning og gennemgang

Når analysen er afsluttet, præsenterer vi rapporten for jer og gennemgår hvert enkelt fund. Vi forklarer både, hvad resultaterne betyder i praksis, og hvordan anbefalingerne bedst implementeres i netop jeres miljø. Formålet er at give jer mere end blot en rapport, I får en solid forståelse af jeres Microsoft 365-opsætning og et klart grundlag for at styrke sikkerheden og reducere risiko.

Vil du høre mere eller booke en sikkerhedsgennemgang?

Vores specialister står klar til at rådgive.
Uanset om du har spørgsmål til processen, ønsker en uforpligtende dialog om jeres nuværende sikkerhedssetup, eller vil booke en konkret gennemgang, kan du altid kontakte os.

Vi sørger for, at du bliver matchet med den specialist, der bedst kan rådgive om netop jeres it-miljø og behov.

    Back Top